Homo Digitalis

Mennesker og organisationer – fra forskning til digital praksis

Forord

I 1991 blev verden for alvor ændret igennem teknologisk innovation. Mennesket kom for første gang på internettet og mødte en fremtid med ubegrænset adgang til information og andre mennesker i en virtuel verden. Det første GSM-opkald blev foretaget, og Linus Torvalds open source-platform Linux blev lanceret. Det var stadig de teknologikyndiges univers indtil midt i halvfemserne, hvor masserne så småt kom på, især båret frem af e-mails og ikke mindst søgemaskiner, hvor Google blev vores foretrukne med let og hurtig adgang til data. I de første år efter år 2000 skyllede web 2.0-bølgen ind over os, og her blev menneskets basale behov for at interagere socialt for første gang understøttet igennem vores digitale værktøjer. Vi interagerede med hinanden gennem de første blogs og sociale netværk. Facebook blev lanceret for offentligheden i 2006, og herefter kom menneskers relationer for alvor i centrum i det digitale univers. Vi er forbundet globalt og digitalt mere end nogen sinde før, og i dag er 85 procent af verdens befolkning dækket af mobil telefoni. GSM-teknologien gjorde os først mobile og siden online, da vi igennem vores mobile bredbånd kan foretage os langt mere online, end det var muligt bare to årtier tidligere med en computer. Vi bruger i stigende grad internettet gennem mobile enheder, som ventes at blive vores primære medie inden 2015. Vores digitale virkelighed har flyttet vores fysiske grænser ud i en verden, der synes uendelig, hvor mennesker deler deres kreativitet, hvor relationer styrkes og skabes, og hvor vores kollektive intelligens samles, deles og spredes. Midt i en verden af uendelige muligheder er spørgsmålet, om vi er gode nok til at udnytte det digitale potentiale til at blive lykkeligere og klogere, ikke kun som individer og grupper, men også som race?

Selv om vi er kommet rigtig langt siden internettets fødsel i 1991, så er rejsen gennem den digitale tidsalder først lige begyndt. Vi har brugt de første årtier på at innovere, transformere og udbrede, men først for nylig har digitale medier for alvor forplantet sig som en naturlig del af vores hverdag. Hvad der vil tegne fremtidens digitale tjenester, teknologier og medier, kan vi kun gisne om. Det, vi til gengæld kan regne med, er, at det vil understøtte vores basale behov for derigennem at påvirke vores adfærd. Mennesket er fundamentalt et socialt væsen, og vores handlinger er derfor socialt forbundne. Selv vores trivsel afhænger af, om vi er socialt velfungerende. Digitale medier understøtter de sociale funktioner og forstørrer mulighederne eksponentielt. Vores virkelighed får flere dimensioner, når det virtuelle smelter sammen med det fysiske, og når vores relationer strækker sig ud over det fysiske møde og forbinder os globalt. Menneskets evolution gav os i tidernes morgen kapacitet til at overskue grupper på 30-40 personer, mens mange i dag har relationer med flere hundrede mennesker. Med et ‘world wide web’ har vi fået mulighed for at møde fremmede mennesker, nye kulturer og øge vores verdslige horisont. Man kan for alvor tale om en globaliseret tidsalder, hvor det ikke kun er flyvemaskiner og skibsfart, der binder os sammen, men vores medier, der forbinder og formidler information på tværs af kloden på få sekunder. Den virtuelle og fysiske verden supplerer tilsammen vores sociale interaktion, nye relationer skabes og plejes fysisk som online. Digitalt har vi mulighed for at møde langt flere mennesker på baggrund af de kriterier, vi søger efter eller selv repræsenterer. Man kunne tro, at det ville medføre mere mangfoldighed i vores netværk, men indtil videre agerer vi på baggrund af vores eksisterende adfærd, hvor vi finder sammen med mennesker, der ligner os selv – kulturelt, værdimæssigt og demografisk. Forklaringen er dels, at vi intuitivt drages af mennesker, der ligner os selv, dels at det indtil videre er denne adfærd, der understøttes af sociale netværk, hvor vi kobles sammen med mennesker, der matcher vores profil, og modtager information, der ligger op ad det, vi allerede interesserer os for. Skal vi overskride denne polarisering, kræver det dels en teknologisk udvikling, men også at vi som digitale forbrugere er bevidste om denne filterboble, så vi også anvender det digitale univers eksplorativt, hvis det er mangfoldighed og perspektiv, vi søger.

Siden de sociale netværk og ikke mindst vor tids smartphones er kommet frem, har vi bevæget os i retning af en kontrolleret og lukket platform, hvor få, men meget store spillere som Facebook, Google og Apple tilbyder deres platforme med registrering af vores personlige oplysninger og kontrol som kompensation for, at vi benytter deres ydelser gratis. Men i og med at vi befinder os på et tidligt stadie i den digitale tidsalder, kan vi fremover håbe på en udvikling med øget åbenhed, hvor oligarkiet bliver erstattet af mere demokratiske markedskræfter.

Det er ikke kun individer, grupper og samfund, der har fået glæde af den teknologiske udvikling, mange virksomheder har også fået øjnene op for de kommercielle muligheder. Det har været naturligt for mange at udvide deres markedsføring fra traditionelle til online-medier, dog ofte uden den store succes, da online- medier er et andet univers end den envejskommunikation, de traditionelle medier som tv og aviser kan tilbyde. Brugen er dog efterhånden modnet kommercielt, og virksomhederne har fået øjnene op for de muligheder, der ligger i at dyrke et fællesskab på internettet, hvor kunderne interagerer med virksomheden omkring deres ydelser og brand. Forskellen er, at man online ved, hvem man kommunikerer med, kommunikationen er to- og flervejs, den er global, og information kan spredes viralt til mange mennesker på kort tid.

I sommeren 2011 rejste jeg til Egypten for at være mentor for en gruppe iværksættere, som ønskede at skabe virksomheder på et digitalt fundament. Jeg rejste til Kairo med et dansk medieperspektiv på Det Arabiske Forår. Jeg vidste, at mit billede af dette samfund, dens ungdom og det ensidige perspektiv, som oftest skabes gennem medierne, ikke var det, der ville møde mig, men jeg havde ingen ide om, hvad jeg kunne forvente af de unge og deres digitale koncepter. Jeg mødte omkring 40 unge mennesker, veluddannede og velformulerede, med et engelsk, mange danskere ville misunde. Deres forretningsideer var gennemtænkte, og nogle var allerede så langt, at de havde omsætning og tusindvis af brugere, der anvendte deres service. Hele holdet af mentorer fra Danmark og USA var dybt imponerede over det høje niveau og de unges engagement. Det var de samme unge, som nu brugte teknologi til at skabe innovation og vækst, som få måneder forinden havde anvendt de digitale medier til at facilitere deres revolution. Under Det Arabiske Forår havde sociale medier samme formål, som da iranerne brugte kassettebånd til at distribuere deres budskaber under revolutionen i 1979, da shahen blev væltet. Men med de digitale medier var der sket en markant ændring i påvirkningen af samfundet, herunder bevægelsernes effektivitet, i hastigheden, hvormed information kunne spredes, i organiseringen af demonstrationer og protestbevægelser og frem for alt i den globale rækkevidde og umiddelbare støtte. Omverdenen fulgte Det Arabiske Forår gennem hovedpersonerne, som kæmpede i gaderne, for med deres statusopdateringer, billeder og videoer kunne vi være øjenvidner gennem vores online real time streams, hvilket fortsat præger den måde, vi modtager vores nyheder på. Som det var tilfældet i 2009 efter valget i Iran, dannede Det Arabiske Forår en global bevægelse via medierne, hvor verdenssamfundet støttede op om de revolutionære bevægelser i Nordafrika og på Den Arabiske Halvø.

Digitale medier er ikke kun enestående kommunikationsværktøjer i dagligdagen. De spiller en konstant og central rolle for ytringsfrihed og demokrati, fordi mennesker rundt om i verden udnytter de teknologiske muligheder til at skabe forandring. Internettet er alt og intet, det er, hvad vi som mennesker vælger at bruge det til. Denne bog kobler vores basale adfærd med vores digitale adfærd, herunder hvad der driver os som individer, motiverer os socialt, og hvordan det påvirker organisationer og samfund.

Mit mål med bogen er at videreformidle et indblik i det digitale univers og menneskets basale behov og adfærd for derigennem at blive klogere på menneskers digitale bevægelser og ikke mindst på, hvordan de påvirkes. Det er bundet i troen på, at hvis vi er bevidste om den værdi, vi ønsker at opnå gennem digital deltagelse, kan vi i højere grad benytte denne platform til at berige vores liv. For at være bevidste og dermed kunne reflektere over det, vi ønsker at give og modtage, er det væsentligt at forstå, hvad der driver os individuelt og socialt. Gennem denne forståelse kan vi gå fra den overfladiske anerkendelse og i stedet søge det transcendente. Teknologien begrænser os til stadighed, og vi skal huske på, at det stadig er en ny platform, der vil modnes og udvikles, og det samme vil vi som brugere. Med denne bog kan du som læser få et indblik i koblingen mellem det digitale univers og menneskets basale adfærd, herunder de iboende muligheder og begrænsninger, som kan udnyttes og udvikles.

For at forstå menneskets natur har jeg interviewet en række forskere, professorer og andre førende eksperter inden for filosofi, psykologi, sociologi og neurovidenskab. Tilsammen svarer de på nogle af de grundlæggende spørgsmål om menneskets adfærd og behov. Interviewpersonerne formidler hver især på baggrund af deres erfaring og forskning et overblik inden for deres respektive felter. Det har været bemærkelsesværdigt at møde forskere, som på trods af deres omfattende viden stiller sig åbne og nysgerrige over for, at det, vi ved i dag, ikke nødvendigvis er sandheden i morgen, fordi vi konstant bliver klogere på den verden, vi er en del af.

Personerne bag interviewene

For at kunne give et overordnet billede af menneskets behov og adfærd har jeg interviewet en række forskere og eksperter fra ind- og udland. Derudover har jeg interviewet iværksættere i Egypten og USA for sammen med mit eget virke som digital entreprenør og rådgiver at skabe en bro mellem teorier og forskning over til den praktiske udvikling og anvendelse af digitale medier. Forskerne er specialiseret inden for kognitiv og social neurovidenskab, sociologi, psykologi og filosofi. Jeg har stillet dem spørgsmål om individet, social adfærd, påvirkninger i organisationer og samfund. Bogens tilblivelse er baseret på eksperternes omfattende viden og deres åbenhed over for at koble to meget forskellige verdener sammen, fra forskningens komplekse verden til en forenklet formidling til den almene læser. De giver os et indblik i deres dybt specialiserede områder, hvor vi gennem interviewene kan bygge bro over til menneskers digitale adfærd. Forskningsområderne er meget forskellige og giver tilsammen læseren mulighed for at undersøge flere vinkler af menneskets individuelle og sociale adfærd. Nedenfor introduceres personerne bag interviewene samt de områder, hvor de har bidraget med forskningsresultater, faglig viden og erfaring.

JOHN CACIOPPO

Tiffany & Margaret Blake Distinguished Service Professor. Direktør, professor og grundlægger af Center for Kognitiv og Social Neurovidenskab, University of Chicago.

John Cacioppos speciale er social neurovidenskab, herunder individets sociale isolation og tilknytning. Han evaluerer processer inden for menneskets følelser, påvirkninger og holdninger. Da Cacioppo begyndte at arbejde med neurologi, var den almene opfattelse, at sociale faktorer var irrelevante for dette felt, eftersom de var resultatet af en relativt sen evolutionær udvikling. Men efter et liv dedikeret til videnskaben er Cacioppo ikke længere i tvivl om, at psykologi og sociologi har afgørende indflydelse på neurologien, og at der er et behov for, at man anerkender den symbiose, der er imellem de forskellige forskningsområder. John Cacioppos forskning tager udgangspunkt i mennesket som en social art, med individer, der organiserer sig i dyader, med familier og grupper, til byer, civilisationer og internationale alliancer. Cacioppos forskning fokuserer på at forstå disse neurale, hormonelle, cellulære og genetiske mekanismer og deres påvirkning af vores psyke, adfærd og helbred. John Cacioppo skabte sammen med Gary Berntson termen Social Neuroscience og bliver af samme årsag kaldt faderen til social neurovidenskab. Social neurovidenskab repræsenterer en interdisciplinær tilgang med det formål at forstå, hvordan biologiske systemer implementerer sociale processer og adfærd hos mennesket. I 2008 udgav han sammen med William Patrick bogen Loneliness: Human Nature and the Need for Social Connection, der går i dybden med menneskets behov for social kontakt og de fatale følger af ensomhed.

I mit interview med John Cacioppo taler vi om menneskets sociale behov og om konsekvenserne ved ensomhed, herunder hvordan sociale medier kan påvirke ensomhed såvel positivt som negativt. Vi taler om, hvordan vi som individer kan opnå værdi, når vi socialiserer online, samt hvordan vi kan stræbe efter øget perspektiv og transcendens som digitale brugere. De elementer i bogen, som omhandler kognitiv og social neurovidenskab, herunder hvordan mennesker påvirkes, når vi er ensomme, og hvordan vi interagerer med vores nære relationer, er udarbejdet på baggrund af mit interview med Cacioppo.

LINDA J. WAITE

Professor i urban sociologi ved University of Chicago, samt Lucy Flower, professor i sociologi og leder af centeret for alderdom ved University of Chicago.

Linda J. Waites forskningsfokus bevæger sig inden for social demografi, familien, alderdom, helbred og arbejdende familier. Linket mellem biologi, psykologi og den sociale verden optager Waite i hendes forskning. En del af hendes projekter er fokuseret på det sociale liv nationalt, hvor elementerne helbred og alderdom indgår. Hun har desuden forsket intensivt i alderdom, ensomhed og helbred, og hvorledes disse faktorer påvirker hinanden, samt hvordan de påvirker menneskers generelle sociale adfærd.

Waite har været en pioner inden for studier af ægteskabet, der argumenterer for, at det ændrer menneskers adfærd på måder, der fremmer økonomiske, emotionelle og fysiske tilstande. Hun har forsket i pars beslutninger om at leve sammen, herunder overgangen fra samliv til ægteskab, og hvad der karakteriserer parterne i et samliv. Waite har undersøgt, hvordan geografiske forskelle påvirker vores tilgang til spørgsmålet om samliv versus ægteskab, og er kommet frem til interessante forskelle på regioner rundtomkring i verden. Waite har ligeledes forsket i, hvilken rolle religion kan have på individet gennem et liv samt livet for arbejdende par med børn.

I mit interview med Linda J. Waite var det primære fokus den sociale kontekst, som vi lever i, både som individer og som en del af forskellige grupper, herunder familien, og den solidaritet, der fører os sammen. Hvad der driver os i de forskellige grupperinger og betydningen af de fortællinger, vi deler online med venner og familie. Vi talte om, hvordan vi skaber værdi i vores relationer, hvordan vi oplever ensomhed og om forskelle mellem vores fysiske og digitale adfærd.

DEBORAH PRENTICE

Professor og chef ved afdelingen for psykologi ved Green Hall, Princeton University, USA.

Deborah Prentice forsker i sociale relationer og påvirkninger mellem grupper. Hun er især interesseret i de måder, hvorpå sociale normer og systemer inden for tro og værdier påvirker menneskers opfattelse og adfærd i en social kontekst. En stor del af hendes forskning har været centreret omkring menneskets køn, og hvordan social opfattelse og konventioner i relation til kønnet er med til at reproducere og fastholde forskelle imellem kønnene, herunder kønnenes opdeling. Prentice har desuden forsket i, hvorvidt de personer, der ser selv sig som værende uafhængige af social indflydelse, rent faktisk opfører sig selvstændigt, herunder hvordan individer bekymrer sig om andres normer og mening og dermed begrænser egne interesser.

Prentice fokuserer i sin forskning på normer, de uskrevne regler og konventioner, som ubevidst eller bevidst styrer vores dagligdag. Samt hvordan vi som individer styres og begrænses af de normer, der optræder inden for vores sociale grupper, herunder hvordan folk reagerer, når de bryder normer eller kommer til at træde ved siden af gruppens konventioner. Derudover har Prentice undersøgt, hvordan folk reagerer følelsesmæssigt og kognitivt over for andre mennesker, når de afviger fra gruppens normer. I interviewet med Deborah Prentice fokuserer jeg på, hvad der motiverer os, dels i den fysiske verden og dels i den digitale verden, samt forskellene mellem disse. Prentice har bidraget med viden om, hvordan konventioner har indflydelse på os som individer, herunder vores behov for anerkendelse og effekten af dette. Prentice har forsket i unges forbrug af alkohol med resultater, der viser, hvordan individer opfatter normer ud fra gruppens italesættelse af normerne, og ikke mindst hvordan ændringer af sociale normer og mønstre påvirker os som individer og i grupper.

STEPHANIE ORTIGUE

Assisterende professor i psykologi og adjungeret professor i neurologi ved College of Arts and Science ved Syracuse University.

Stephanie Ortigue er en anerkendt forsker inden for det område, som handler om, hvad der driver kærlighed og forhold samt de kemiske reaktioner i forbindelse med disse oplevelser. Det banebrydende studie The Neuroimaging of Love fra 2010, som hun lavede sammen med kollegaer fra Syracuse University, viser, at forelskelse udskiller den samme euforiske fornemmelse i kroppen som kokain og tilmed kan påvirke de intellektuelle dele af hjernen. Hendes resultater viser, at når en person forelsker sig, påvirker det mange områder i hjernen og resulterer i sofistikerede kognitive funktioner. Vi talte om forskellene på kærlighed, hvad enten den eksisterer mellem mor og barn eller er en lidenskabelig kærlighed mellem to parter. Ortigue fortæller om, hvordan forskelle i kærligheden har implikationer for, hvilke dele i hjernen der aktiveres, og hvordan vi påvirkes som individer og par.

Hendes videnskabelige resultater har haft stor betydning for neurovidenskaben og videre undersøgelser om menneskets mentale helbred. For ligesom kærlighed kan stimulere os, så kan tabet af kærlighed påvirke os i en så markant grad, at det kan udløse følelsesmæssig stress og depression. Ortigue har samarbejdet med mange anerkendte universiteter og personer i sin forskning. I min proces har jeg brugt hendes viden om de kemiske reaktioner, herunder hvad det er, der driver os som mennesker, og hvordan vores belønningssystemer og intentioner påvirker os. Ligeledes har Stephanie Ortigue bidraget med viden om, hvordan vores følelsesmæssige systemer påvirker os ubevidst og bevidst, herunder kønnenes forskel i denne proces. Vi talte om, hvorvidt de stærke drivkræfter i kærlighed kan genskabes i andre følelsesmæssige relationer og motivere individet til en specifik adfærd, baseret på nogle af de samme kemiske reaktioner, der skabes, når mennesker forelsker sig. Jeg bruger Ortigues viden, når jeg beskriver kærligheden, hvad det kræver at opretholde den intime forbindelse, og hvordan vi kan understøtte den online.

MICHAEL HARDT

Professor i litteratur ved Duke University, litterær teoretiker og politisk filosof.

Michael Hardt har en omfattende baggrund i litteraturens verden og har med en kritisk og komparativ tilgang behandlet emnet globalisering gennem det meste af sin karriere. Han fokuserer primært på politiske, juridiske, økonomiske og sociale aspekter af globalisering i sine studier og har gennem sit arbejde opnået en stor ekspertise inden for disse områder.

I sit tætte samarbejde med Antonio Negri har han analyseret de nuværende globale magtstrukturer såvel som mulige politiske og økonomiske alternativer til disse. Dette samarbejde har resulteret i en række betydningsfulde værker, som beskriver og analyserer deres overvejelser inden for disse områder, herunder Empire (2000), Multitude (2004) og Common Wealth (2009). I sit arbejde inspireres han blandt andet af tænkere som Thomas Jefferson og Michel Foucault, fra hvem han inddrager analyser og ideer i sine egne studier.

I arbejdet med denne bog har jeg spurgt Hardt om påvirkningen af det digitale paradigmeskift i organisationer og samfund. Hvordan den ændrede tilgang til åbenhed og information ikke kun påvirker medarbejdere i en organisation, men også det samfund, virksomheden er en del af. Hardt har bidraget med sin viden om globaliseringens indflydelse på verdens tilstand, samt hvordan digitaliseringen påvirker globaliseringen og omvendt. Mediernes funktion under revolutioner samt menneskers globale forbundethed og opbakning. Hardts viden kan endvidere spores i bogen, når skellet mellem den private og professionelle sfære i vores liv behandles.

ALLAN HOLMGREN

Magister i psykologi fra Københavns Universitet, direktør for og grundlægger af DISPUK samt adjungeret professor i coaching og ledelse ved CBS.

Allan Holmgren har været forstander på en behandlingsinstitution for folk med alvorlige psykiske lidelser. Han har ligeledes beskæftiget sig med familieterapi, psykoterapi og lederuddannelser og har haft konsulentarbejde i ledelse og organisationer.

De seneste ti år har Holmgren primært fokuseret på den narrative psykologi, hvor han er førende inden for sit felt. Den narrative psykologi fokuser på de fortællinger, vi ser vores liv gennem. For Holmgren er den narrative tilgang den mest fundamentale og grundlæggende vinkel. Han behandler de fortællinger, der dannes mennesker imellem, og kan derved hjælpe dem med at forstå deres relationer, deres meningsdannelse, kulturelle adfærd og handlinger. Han har ligeledes beskæftiget sig med organisationer, hvilke fortællinger der hver dag fortælles i organisationen, og hvordan dette påvirker og afspejler virksomheden over for dens interessenter.

I min proces har Allan Holmgren bidraget med viden om, hvad der forårsager menneskers adfærd og reaktionerne afledt af dette. Vi har talt om mediernes rolle og påvirkning på ensartethed versus diversitet, åbenhed og tolerance, om hvordan individet motiveres til at søge mere dybde, og hvordan vi må prioritere vores tid på specifikke relationer og temaer. Holmgren er kilde til den viden i bogen, som omhandler narrativer, og hvordan vi kan udvikle os gennem fortællinger samt relationers påvirkning på individets udvikling.

Det digitale landskab

Digitale medier er defineret som elektroniske enheder, hvor data er lagret i et digitalt format. Det er platformen, hvorpå vi kan agere, hvad enten vi kommunikerer digitalt indhold eller interagerer socialt med vores netværk. Digitale medier er for alvor blevet udbredt blandt verdens befolkning med mobiltelefonen som det mest dominerende medie på tværs af grænser og sociale skel. Samtidig med at medierne generelt bliver fysisk mindre, udvides kapaciteten og de funktioner, vi anvender, hvad enten det er applikationer på mobiltelefonen, eller når vi læser bøger på vores iPad eller Kindle.

Kært barn har mange navne, og det gælder også de termer, der anvendes i daglig tale, herunder digitale og sociale medier, web 2.0 og de sociale netværk. Mediet er defineret som noget, der kan lagre og distribuere data og information. Taler vi om digitale medier, er definitionen ret bred, men dækker overordnet de elektroniske medier, som på baggrund af computerteknologi præsenterer digitalt indhold. Medierne kan være video, billeder, audio og spil. Web 2.0 blev fra 2002 brugt som en betegnelse for det paradigme, der førte os fra envejskommunikation over til internettet som en social platform, hvor mennesker kan skabe og vedligeholde relationer samt samarbejde på tværs af fysiske barrierer. Web 2.0 dækkede over brugercentreret design, sociale medier som blogs, wikis, videoog billeddelingstjenester og ikke mindst de sociale netværk, som for alvor skød frem i den tid. Visionen for det sociale web blev allerede grundlagt af internettets skaber, Tim Berners-Lee. Han forudsagde, at internettet skulle være et kollaborativt medie, hvor mennesker kunne mødes, læse og skrive sammen. Med sociale netværk som Facebook og Twitter er internettet for alvor blevet socialt og er i dag det, vi bruger mest tid på, når vi er online.

➼ Læs videre i bogen

Individet

I dette kapitel undersøger jeg individets behov og adfærd koblet med vores digitale ageren. Gennem mine interviewpersoners viden om social neurologi, sociologi og psykologi ser jeg på de essentielle behov, vi har som individer, herunder hvordan vi reagerer over for afvisning, accept og ikke mindst kærlighed. Vi taler om, hvordan vi kan bruge vores relationer til at styrke vores identitet samt de faldgruber, der er, når individets værdier ikke svarer til gruppens normer. På vores digitale medier og gennem vores online sociale netværk kan vi profilere os selv langt mere effektivt, end det har været muligt tidligere. Vi fortæller historier, der definerer, hvem vi er, og det liv, vi lever, men er vi bevidste om historien, hvem der ser den, og husker vi at reflektere over, om det, vi siger, skriver og visualiserer gennem billeder og video, i virkeligheden repræsenterer vores værdier og det liv, vi ønsker at leve?

Selv om mine interviewpersoner favner over en bred vifte af videnskabelige områder, er essensen af deres udsagn de samme, hvor det nære mellem mennesker og det, der i sidste ende gør os lykkelige, handler om vores investering i relationen, og hvor meget vi giver af os selv. Nære relationer skabes gennem intensitet mellem mennesker, men det kræver, at vi kender og hviler i os selv, så vi kan være åbne, nærværende og ærlige over for andre. De beskriver, hvordan vi som individer har svært ved at forholde os til det, vi ikke ser og hører, så hvis andre mennesker tegner et perfekt online-image, vil vi mere eller mindre ubevidst antage, at det er normen for, hvordan andre mennesker lever, og det vil derved blive en målestok for vores egen lykke. Vi ser os selv gennem andres øjne, som beskrevet af den amerikanske sociolog Charles Cooley, og er samtidig blinde over for os selv.

➼ Læs videre i bogen

Den sociale adfærd

Skridtet ind i vores digitale virkelighed har ændret de sociale og kommercielle dynamikker med en imponerende hastighed. Fra internettet var et værktøj, vi brugte til envejskommunikation, har skabelsen af det sociale web sendt en bølge verden rundt af aktivitet gennem sociale netværk som Facebook, LinkedIn og Twitter; tjenester, der er skabt til at understøtte social interaktion. Det sociale web har samtidig skabt en bevægelse, der påvirker andre digitale elementer. Områder som shopping, spil, uddannelse eller sundhed påvirkes også af det sociale design, hvor grupper kultiveres til at skabe aktivitet og indhold. Med smartphones har vi fået et minidisplay til at gøre stort set alt det, vi før gjorde foran computeren, men nu kan gøre i toget, i kaffekøen, eller hvor vi end bevæger os i løbet af døgnets 24 timer. Med mobiltelefonen kan vi være online konstant, hvilket har smeltet den offline og online verden endnu mere sammen, da man nærmest ikke kan være offline uden sin online-adgang, men alligevel kan være alene og samtidig social. Fremtiden vil vise, hvordan den digitale bevægelse vil påvirke os socialt. Får vi mere værdi i vores relationer og øget autenticitet eller det modsatte? Kan vi ændre vores adfærd gennem digital påvirkning af vores sociale normer på et individuelt og socialt niveau? Hvilken betydning har den digitale tidsalder for det sociale menneske? Har det begrænset os, udvidet vores muligheder eller endda udviklet os? Det er nogle af spørgsmål, jeg i dette kapitel søger svarene på - mennesket i en social og digital kontekst.

➼ Læs videre i bogen

Samfund i bevægelse

De digitale medier har som platform ændret vores liv i rigtig mange henseender. Fra individets adgang til information til styrkelse af vores sociale interaktion med mennesker lokalt og globalt. Der hvor medierne måske har haft størst påvirkning på befolkninger, er, når det kobles med samfundsmæssige bevægelser. Vi oplevede det for alvor, da Barack Obama blev valgt med hjælp fra hans sociale mediekampagne, der nåede alle lag i samfundet. Vi har senest været vidner til Det Arabiske Forår, hvor de sociale medier var den platform, de unge brugte til at organisere deres aktioner. I dette kapitel søges der svar på, om vi kan bruge digitale medier til bevidst at forbedre verden gennem et globalt og socialt engagement, hvor vi som multitude eller masser udgør en autoritet, der reelt kan påvirke organisationer, samfund og regeringer.

18 dage i Ægypten

Medier ændrer i sig selv ikke et samfund, men de kan facilitere forandring og skabe en snebold-effekt med en hastighed, der gør det let at spore dets mønster. Når vi finder den form, der virker, så kopieres den lokalt og globalt.

Den 18. december 2010 satte en ung tunesisk arbejdsløs akademiker ild til sig selv i protest over, at politiet forbød ham at sælge frugt, da han ikke havde en licens. Dette blev starten på Tunesiens Jasmin-revolution. Hans navn var Mohamed Bouazizi, og med hans frustration og selvmord satte han uvidende en bølge af demonstrationer og reformkrav i gang i Nordafrika og på Den Arabiske Halvø.

➼ Læs videre i bogen

Organisationers sociale transformation

Vi befinder os stadig i en tidlig digital tidsalder, hvor alting konstant forandres, fornyes og modnes. Brugen af vores sociale medier og netværk er stadig på et umodent stadie, dem, der leverer tjenesterne, eksperimenterer fortsat med deres forretningsmodeller, mens brugerne undersøger, hvordan medierne kan give dem øget værdi i forhold til deres relationer eller den viden, de modtager og interagerer omkring. Da internettet kom frem i halvfemserne, handlede det primært om at få infrastrukturen på plads og få det til at fungere sammen med de første analoge modemmer, der kunne få os på internettet. Internettet og e-mails blev født i denne æra, og de forbehold, man havde dengang over for datidens nye teknologier, ligner de forbehold, vi hører om i forhold til sociale medier i dag. Arbejdsgivere frygtede også dengang, at medarbejdere ville bruge en masse tid på at surfe på internettet i stedet for at passe deres arbejde. De mest frygtsomme lukkede af for dele af eller hele internetforbindelsen, mens de mindre angste forventede, at denne døgnflue måtte gå over. De progressive så muligheden for at udvide deres virksomhed og dens ressourcer og fik derved et forspring i forhold til konkurrenterne. De samme holdninger, regressive som progressive, ser vi i dag, hvor nogle ser potentialet, mens andre frygter at miste kontrol over medarbejdere og information og derfor lukker af for adgangen til sociale medier eller udelader at undersøge en kommerciel anvendelse. Lige så grotesk som det virker på os i dag, at man omkring år 2000 så internettet som en trussel over for ens medarbejdere og viden, lige så grotesk vil vi i fremtiden finde det, at nogle virksomheder afskar deres medarbejdere fra den største kilde til information og interaktion med netværk - igennem deres sociale medier.

➼ Læs videre i bogen

Digital entrepreneurship

Med internettet og vores medier har vi fået frihed til at undersøge stort set alt, fået adgang til alverdens viden og til et hav af applikationer og servicer. Det forunderlige ved denne eksplosive produktion er, at et produkt, som har mange tusinde brugere, med stor sandsynlighed er skabt af to udviklere i en garage i Silicon Valley, som byggede en tjeneste, de selv havde brug for, og derfra har det bredt sig til resten af verden. Det er den klassiske forestilling om, hvordan digitale startups bliver stiftet, og det er ikke helt forkert.

Bortset fra at garagen kan ligge overalt i verden, og at det er et meget lille udsnit, der lykkedes med at realisere deres vision, så er det stadig sådan, mange startups udspringer. Med den digitale infrastruktur er det blevet billigt og tilgængeligt at skabe sin egen virksomhed. Man kan hyre udviklere i dele af verden, hvor lønningerne er lave, og skabe sin virksomhed på et globalt marked, selv om man bor i et lille land som Danmark. Den kultur, som blev skabt i Silicon Valley, har spredt sig til resten af verden, og den er kendetegnet ved mennesker, der er drevet af at føre deres vision ud i livet med risikovillighed og lyst til at innovere i den digitale guldalder. I Europa forsøger man at kopiere det, der er lykkedes så godt i Silicon Valley, uden at det endnu helt er lykkedes. Men ånden er den samme, at man samarbejder som community, man deler sine ideer, sine ressourcer og sit netværk, og når alle gør det, skaber det en effekt. Folk deler deres ideer og får derigennem feedback og kontakt til mennesker, der kan hjælpe dem videre. Man skal ikke være bange for, at folk stjæler hinandens ideer, for de har for travlt med deres egne, og man kan ikke brænde for andres ideer, på samme måde som hvis det var ens egen grundtanke.

➼ Læs videre i bogen

Digitale tendenser

Vi befinder os i begyndelsen af den digitale evolution med et landskab af muligheder, som blot vil blive øget i fremtiden. Vores eksisterende digitale landskab tegner nogle naturlige tendenser for fremtiden. Strømninger, som tager udgangspunkt i de spirende teknologier og sociale bevægelser, vi kender til i dag. Det, der afgør, om teknologierne kan anvendes bredt, er, hvornår de er stabile nok til, at de kan anvendes i nye servicer og er brugervenlige nok til masserne. Herfra er det så op til de digitale brugere at skabe en trend. Men det kan være svært at forudsige timingen for, hvornår teknologien og markedet er modent nok til at adaptere et nyt produkt eller teknologi. Det sociale web havde været under opsejling i godt seks år, før Facebook fandt den ideelle formel og fandt en moden målgruppe, der var klar til at benytte et socialt netværk i deres hverdag, og i den proces skubbede de Myspace af tronen. Herfra skabte Facebook verdens største netværk af mennesker, noder, objekter og mønstre. De fysiske medier, vi kommer til at benytte i fremtiden, er allerede skitseret gennem vores optimerede mobile enheder, med mobiltelefonen, tablets og andre mobile brugergrænseflader. Mobilen er og bliver endnu mere central i vores dagligdag til betaling, billettering, lægehjælp, reklamer og meget mere af det, vi nu primært gør fysisk. Det, vi mangler, er, at vores fysiske medier kan smeltes sammen, så vi ikke er enhedsafhængige, når vi skal benytte vores software i skyen. Ud fra vores spirende digitale servicer er der ni tendenser, som er med til at tegne vores digitale fremtid.

Der er ikke svært at forudsige fremtiden, det svære er at forudsige timingen.

➼ Læs videre i bogen

Om bogen

Med internettet fik vi mulighed for at søge, se og dele information i en virtuel verden. Efter web 2.0-bølgen er de sociale medier og netværk nu omdrejningspunktet med alle de udfordringer og paradokser, det indebærer.

Homo Digitalis beskriver det digitale univers som et spejlbillede af menneskets eksistens fyldt med meninger og modsætninger, muligheder og begrænsninger, hvor skabelse af formål og værdi er overladt til den enkelte.

Bogen anskuer digital adfærd i et bredt perspektiv, hvilket belyses gennem en række interview med internationale forskere og eksperter inden for kognitiv og social neurovidenskab, sociologi, psykologi og filosofi. Derigennem videreformidles et indblik i menneskets basale behov, og det beskrives, hvordan disse påvirker vores adfærd i den fysiske og digitale verden.

  • Første del er en introduktion til det digitale landskab, herunder teknologier, medier og tendenser.
  • Anden del handler om menneskets behov, adfærd og eksistens - og hvordan vi overfører dette til et digitalt univers på både individplan og socialt.
  • Tredje del giver et bud på, hvordan de digitale medier kan anvendes i forbindelse med organisationer.

Homo Digitalis henvender sig til alle med interesse for menneskers adfærd og digitale medier. Bogen kan desuden give inspiration til arbejdet med kunder på de sociale medier herunder kommunikation, markedsføring og public relations.